Linkedin-profil
Tid til at læse 3 min
Tid til at læse 3 min
LinkedIn er et af de mest effektive steder til at opbygge et professionelt netværk og blive fundet af kunder, samarbejdspartnere eller mentorer.
En professionel LinkedIn-profil kan hjælpe dig med at:
Fremstå seriøs og tillidsvækkende
Blive fundet af kunder, samarbejdspartnere og presse
Fortælle din historie på en autentisk måde
Skabe forbindelser uden fysisk fremmøde eller mange møder
Synliggøre din virksomhed (uden at være “på” hele tiden)
LinkedIn kræver ikke daglig aktivitet.
LinkedIn er ikke lige relevant for alle brancher. Driver du fx en fysisk butik med primært lokale kunder, kan du ofte få mere ud af platforme som Facebook, Instagram eller Google Business.
Men arbejder du med:
B2B-samarbejder (rådgivning, konsulentydelser, produktion eller serviceydelser til andre virksomheder)
Finansiering og funding (hvor du vil synliggøre din virksomhed over for investorer, banker eller fonde)
Partnerskaber (med leverandører, distributører eller organisationer)
Ekspertise og viden (hvis du selv er din virksomheds brand, fx rådgiver, foredragsholder eller specialist)
… så kan LinkedIn være en afgørende platform.
Ofte starter du med din personlige profil, fordi det er dig, folk forbinder sig med. Men der kan være klare fordele ved også at oprette en virksomhedsprofil:
Giver din virksomhed en officiel tilstedeværelse, uafhængigt af dig som person
Skaber troværdighed (især hvis du søger funding eller samarbejde)
Gør det muligt at dele opslag og nyheder direkte fra virksomhedens navn
Giver kunder og samarbejdspartnere mulighed for at følge virksomheden
Virksomhedsprofiler har ofte lavere rækkevidde end personlige profiler, da LinkedIn prioriterer indhold fra mennesker. Derfor fungerer virksomhedsprofilen bedst som et supplement, mens du primært bygger relationer gennem din personlige profil.
Profilbillede og banner: Vælg et klart og venligt portræt, gerne taget i naturligt lys.
Tilføj et bannerbillede, der afspejler din virksomhed, dit logo eller noget, du brænder for.
Professionel overskrift: LinkedIn foreslår som udgangspunkt din seneste stilling, men det kan du sagtens ændre.
Eksempler:
Stifter af [virksomhedsnavn] | Hjælper [målgruppe] med at [værdi]
Kreativ iværksætter med fokus på bæredygtige løsninger
Rådgiver og foredragsholder (specialiseret i kronisk iværksætteri)
Om-sektion – fortæl din historie: Skriv i et personligt og imødekommende sprog, gerne i 1. person (“jeg”).
Eksempel på struktur:
Hvem er du, og hvad brænder du for?
Hvad hjælper du med, og hvordan?
Hvorfor startede du din virksomhed?
Hvordan er din tilgang unik?
Det er helt okay at nævne dit helbred, men gør det med styrke, ikke som undskyldning. Fortæl fx, hvordan du har skabt en fleksibel virksomhed, der passer til dit liv.
Erfaring og frivilligt arbejde: Tilføj din virksomhed som “Erfaring” – det øger troværdigheden. Har du erfaring fra frivilligt arbejde, patientforeninger, undervisning eller kreative projekter? Alt tæller, når det viser, hvem du er, og hvad du kan.
Fremvis din virksomhed: Tilføj et link til din hjemmeside eller dine sociale medier.
Upload fx en PDF-præsentation, billeder eller en kort video i sektionen “Udvalgt”.
Opbyg netværk i dit eget tempo: Start med at connecte med dem, du allerede kender: tidligere kollegaer, venner, kunder eller netværk.
Skriv en personlig besked, når du forbinder dig med nye. Det skaber større engagement.
LinkedIn er mere end en online CV-database. Platformen kan bruges strategisk til at:
Følge relevante grupper og faglige netværk
Deltage i diskussioner og kommentere på opslag
Dele dine egne erfaringer og fortællinger (behøver ikke være ofte, hellere lidt, men værdifuldt)
Vise resultater, samarbejder eller projekter, du er stolt af
Du behøver ikke poste dagligt, men en helt passiv profil bliver sjældent fundet. Selv et par opslag eller interaktioner om måneden kan gøre en stor forskel for din synlighed.
Hvis du ønsker at søge funding, kan LinkedIn være et stærkt sted at blive synlig over for investorer og samarbejdspartnere. Mange business angels, fonde og venture folk bruger platformen aktivt til at opdage nye projekter og følge iværksættere.
Sørg for, at din profil afspejler virksomhedens mission, vision og resultater.
Del relevante milepæle og historier, der viser fremdrift.
Brug netværket til at skabe relationer frem for at “pitche” direkte, de fleste investeringer starter med en god relation.
LinkedIn er ikke for alle, men for dig, der arbejder med B2B, partnerskaber eller funding, kan det være en gamechanger. Start med en stærk personlig profil, og overvej en virksomhedsprofil som supplement.
Vær aktiv i dit eget tempo. Du behøver ikke poste hver dag, men lidt synlighed og relationer kan åbne døre, du ikke finder andre steder.